Danmark Kitecamp

Girls Only Øvet
Kitesurfing Camp 

Hvornår: 17-19 Juni 2022 

Pris: 3695.-

Max 12 deltagere 

 

Tre dages kitecamp kun for kvinder hos autentiske Lynæs Surfcenter! Bliv bedre med kiten og bliv del af Danmarks fedeste kitesurfingfællesskab for kvinder! Vi skal kitesurfe, dyrke yoga, i sauna og hygge!

Du skal kunne kitesurfe for at deltage.

 

Hvis du ikke kan kitesurfe, så tjek samme koncept i begynderudgaven her.

tenthouse-standard.jpeg

Det er måske ikke så oppe i tiden at dele ting op i køn, men vi har holdt kvinde kitecamps i mange år og det skaber bare en helt speciel stemning når man slipper 12 piger ud på vandet med kite og bræt! Den her camp er for begyndere, så du kan deltage helt grøn eller med en smule erfaring. Udover vi selvfølgelig gør vores for at lære dig at kitesurfe, så er der maks tøsehygge under halvtaget i aftentimerne, vi skal lave yoga, vi skal i sauna, vi skal spise god mad og vi skal sove i Lynæs SurfCenters hyggelige glampingtelte!

Vandet omkring Lynæs er helt specielt. Den store lav vandstange og beliggenheden inde i en fjord gør Lynæs til et trygt sted at færdes for nye vandsportsudøvere. Samtidig gør den vestvendte strand, at når der er vind, så er der virkelig vind i Lynæs! Vi har vandsportsaktiviteter for alle aldre, størrelser og vejrforhold. 

Program & Undervisning 

Vi tager udgangspunkt i Dansk Sejlunions kitesurfing diplom 2. Undervisningen er tilrettelagt som et vidergående forløb i kitesurfing. Det vil sige at vi ikke kommer til at gennemgå fx tilrigning og basic kitestyring, men at fokus fx er på korrekt board position, forskellige manøvre, udvidet sikkerhed og en stensikker launch. En del af undervisnigen kan også udføres på land, da vi fx har Long boards til at øve jibes og push teknik.

Uanset om du har meldt dig på kvindecamp, Juniorcamp, gruppecamp osv. har vi et fælles program, som vi tager afsæt i. Inden for disse rammer tilpasser vi den specifikke camp, som du har tilmeldt dig, så du får det bedste ud af din weekend.

Vi er naturligvis afhængige af vind og vejr, hvorfor programmet kan ændres og afvige undervejs. Dette vil dine instruktører informere om, når i mødes første dag, hvor de har en bedre vurdering af weekendens vejrmelding og i vil få nærmere information omkring weekendens program.

Dine dage på camp ser således ud:
 

Fredag

I ankommer til surfcentret kl. 15.00. Her vil i blive budt velkommen af jeres instruktører og blive indlogeret i teltene.

Før aftensmad ca. kl. 18.00 vil i have et aktivt element*. Efter aftensmad indbyder vi til fælleshygge i surfcentrets cafés flotte rammer. Baren er selvfølgelig åben!

 

Lørdag

Der vil være morgenmadsbuffet fra kl. 8-9. Herefter mødes vi og gennemgår dagens program lagt ud fra vind og vejr.

Før frokost ca. kl. 12. vil vi igen have et aktivt element* – muligvis et valgfrit træningselement om formiddagen.

Efter frokost går vi igennem noget teori og har endnu et aktivt element* før aftensmaden kl. 18.00 ca.

Efter aftensmaden er baren endnu engang åben og vi håber i vil nyde jeres sidste aften med os under halvtaget eller den åbne himmel.
 

Søndag

Der vil igen være morgenmadsbuffet fra kl. 8-9, hvorefter vi gennemgår dagens program lagt ud fra vind og vejr. Der vil være udcheck senest kl. 11, hvorefter vi laver plads til opbevaring af jeres bagage.

Før frokost ca. kl. 12 laver vi noget aktivt* og efter frokost og inden afslutning kl. 16 kan i regne med både noget teoretisk og *aktivt på programmet.

Kl. 15.30 mødes vi og laver en lille evaluering af weekenden og siger farvel og på gensyn. 

 

* De aktive elementer kan variere alt efter vind og vejr. Vi bestræber os på at have boards under fødderne på den ene eller anden måde. Det kan fx. være i form af en stand up paddle tur, Kitesurf, longboardtur til Hundested havn for is, wakeboard bag båd osv. Der kan også være aktive elementer i form af noget træning, volley kamp, badetur ved havnen osv.

89169604_10222909040380730_5798032813957578752_n.jpg
gruppebillede.jpeg

Hvad er inkluderet? 

Campen kører over 3 dage. Den koster 3.695,- og prisen inkluderer:

  • Overnatning i glampingtelte inkl dyne, linned og badehåndklæde (op til 4 pr telt)

  • Fuld forplejning

  • Videregående Kitesurfing undervisning teoretisk og praktisk

  • Aktivitetsmoduler med undervisning i Wakeboard, skimboard, longboard og Stand up paddle.

  • Mulighed for Dansk sejlunion kitesurfer 1+2 certifikat

  • Yoga

  • Sauna

*Der gives ikke rabat på fravalg af overnatning samt medbringelse af eget udstyr.

Din instruktør 

Emely Freja fungerer som campleder, yogainstruktør samt kite-instruktør. Emely har siden 2010 udlevet sin drøm rundt omkring i verden, hvor hun har trænet og undervist i både kitesurfing & yoga. Emely er 2 x dansk & 2x tyrkisk mester i kitesurfing (2019, 2020 & 2021). Hun har flere kitesurfing instruktør uddannelser bag sig. Begge Emely’s forældre er yogalærere og hun er vokset op med livsstilen. I 2015 blev hun uddannet 200RYT igennem Yoga Alliance og har siden delt hendes store viden med yogaelever i hele verden. Hendes store rejseerfaring og passion for både vandsport samt yoga giver hende en yderst professionel tilgang til hendes undervisning både i kitesurfing og yoga.

fa87385b-a9fa-43ec-b319-16c81704f955.JPG

Yoga

Yogaundervisningen er tilpasset så både helt nybegyndere og øvede kan deltage. Alt er guidet og tilpasset så alle for noget ud af det. Yoga er ingen konkurrencen og du skal blot komme helt som du er. Yogatimerne tager udgangspunkt i Hatha-yoga men vi berører også elementer fra yin og vinyasa yoga. Yogaundervisningen foregår udendørs hvor vi trækker den rene friske luft helt ned i lungerne.  

B7F85A1E-EAEB-4E59-871B-7678A8D3731B.JPG
Danmark Kitecamp

Krav til deltagerne 

For at kunne deltage på campen skal du være over 16 år, du skal have et godt kendskab til kitesurfing og du skal kunne svømme 200 meter uden svømmevest.

Lettere øvet har fx gennemgået:

  • En kite camp hos os, i udlandet eller på Oure højskole inden for de sidste 3 år.

  • Mere end 6 timers undervisning inden for det sidste år.

Opfylder du ikke disse krav, skal du vælge begynderpakken

Har du eventuelle sygdomme, epilepsi, sukkersyge mm. er det vigtigt at du gør os opmærksom på dette forinden kursets start.
 

Praktisk info

Du kan læse al praktisk info om at være på camp hos Lynæs Surfcenter her.

Danmark Kitecamp

Tilmelding & Spørgsmål 

Du tilmelder dig campen HER 
Du er mere end velkommen til at kontakte os hvis du har nogle spørgsmål til campen! 

Kontakt os på e-mail emelyfreja1@hotmail.com eller på WhatsApp +45 30 11 81 92. 

Andre camps? 

Ønsker du at lære at kitesurfe? Så tjek vores Girls Only begynder Kitecamp ud HER 

Ønsker du at lære at kite eller nyde en dejlig ferie med andre med samme interesse! Så tag med os på Kite Rejse med Yoga til Tyrkiet til August eller September. Læs mere HER.  

Kitesurfing & YOga I Tyrkiet (2).jpg